Så er Workshop 1 om social skills overstået...

For præcis en uge siden stod jeg sammen med Kasper og Mikkel og afholdte en workshop for 55 personer. Vores emne var social skills, da vi mente at der var noget der godt kunne være mere fokus på i børnehaven. Vi havde igennem en uges tid, siddet og skrevet manuskriptet og fundet frem til hvad vi ville og skulle bruge helt præcist. Vi skrev det hele på engelsk, sådan at Ha kunne oversætte det til vietnamesisk, så alle havde en chance for at forstå, hvad det var vi sagde.
Mandag morgen mødte jeg ind i børnehaven en halv time før vi skulle starte. Jeg viste Selma og Marie rundt og gik så ned for at gøre det sidste klar.
Klokken ca. kvart over otte gik vi i gang. Det hele startede med en lille velkomst, så kom nogle udvalgte børn ind og dansede lygte dans, engelskholdet inklusiv Kasper, Mikkel og jeg sang og dansede to små sange og børnene sluttede af med at vise en kung fu opvisning. Herefter var der et par taler og så var det tid til at vi skulle på.
Vi havde aftalte med Ha at vi sagde en sætning ad gangen og så oversatte hun det til vietnamesisk. Vi var alle meget nervøse i starten, men af en eller anden grund forsvandt min nervøsitet i det sekund jeg havde sagt det første ord, hvilket var vildt dejligt og det gik super godt med at få sagt det hele på engelsk.
Vi havde delt det sådan op, at vi hver især havde små afsnit vi fremlagde. vi viste en lille dukkefilm fra YouTube som et eksempel på, hvordan man kunne arbejde med social skills. Vi lavede også små rollespil, hvor nogle få af læreinderne, Kasper og Mikkel var med som børn og jeg var læreinden. Igen for at vise hvordan de kan arbejde med social skills ude i praksis.
Vi forklarede omkring fire aktiviteter vi skulle lave, som var bygget op som en menu med forret (opvarmningen), hovedret (den store aktivitet) og dessert (det afslappede). Vi afholdte herefter en kort pause og forsatte med aktiviteterne udendørs i det gode vejr.
Vi arrangererede aktiviteterne og forklarede hvad det gik ud på og så var det læreinder og andre der var til stede ved workshoppen, der skulle udføre arbejdet.
Første aktivitet gik ud på at 4 personer står på et udfoldet tæppe og uden at træde af det, skal det vendes  om og foldes ud på jorden igen. Ved denne aktivitet gik der virkelig konkurrence i den og det de blev ved med at ville prøve igen og lege mere. Næste aktivitet var kongens efterfølger og også her var de helt på og aktive. Til vores hovedret havde vi lavet en forhindrings bane og så skulle de igennem den to og to, hvor den ene havde bind for øjnene. Vores sidste aktivitet under desserten var pizza massage. Her gik vi igen ind i workshoplokalet og havde lagt nogle tæpper ud på gulvet. Det var mig der stod for denne aktivitet og jeg havde fundet noget afslappende musik som blev spillet samtidig. Jeg startede med at vise hvordan man skulle gøre det på en frivillig og herefter kom flere op og prøvede.
De tog rigtig godt imod alle vores aktivitet og det var tydeligt at de havde det sjovt med at være med.
Alle vores aktiviteter var baseret på samarbejde og føle og følge hinanden og det det lykkedes helt klart at få dette budskab frem.
Efter aktiviteterne var der feedback og her rejste nogle forældre sig op fra hver vores klasser og sagde nogle søde og meget positive personlige ord til os hver. Jeg blev meget glad og også meget stolt, for jeg kunne høre at min tilstedeværelse og mit arbejde, var med til at gøre en forskel for i hvert fald en pige i min klasse. Herefter fik vi flotte buketter blomster og en gave fra børnehaven. Jeg fik et lyserødt Gucci tørklæde.
Der blev klappet og sagt lidt fra nogle af læreinderne og så var det overstået :)
Det hele sluttede af med lidt flere taler og så gik vi alle sammen ud og spiste frokost på en japansk restaurant i nærheden af børnehaven.
Om eftermiddagen var jeg ude og se nogle af de andre studerendes workshop og om aften var vi igen ude og spise på den vildeste buffet restaurant. Jeg har aldrig før i mit liv set så stor en buffet. Lækkert, men jeg var stadig mæt fra frokosten, så også lidt ærgerligt.
Også dagen efter var jeg ude og høre workshop og om aften var jeg til danskertræf på ambassaden og få et par gratis øl. Herefter var vi ude og spise og fejre Selma´s fødselsdag og da vi kom hjem, fik hun sin gave jeg havde gået og glædet mig til at give hende.
Hun fik en meget smuk plastik tiara (prinsessekrone) som hun jublede meget over og vi skreg af grin. (En meget intern joke mellem os pga. The Big Bang Theory).

Der kommer billeder fra workshoppen senere.... Jeg ligger et par stykker herpå og resten af dem ind i den mappe der hedder dokumentation af læringsmål. Og hvis nogen skulle være interesseret i at læse vores workshop manuskript, så ligger jeg også det ind i dokumentation af læringsmål.

Som tiden dog flyver...

Så er det vist på tide med et nyt indlæg på bloggen....

Der er sket lidt siden sidst.

Marie, Selma og jeg havde besluttet os for at bruge dag på at ligge ved en pool. Vi havde set at der lå en stor og lækker pool ude ved en af biograferne og ville tage en rigtig slappe dag.

Det var som at tage på charterferie for en dag. Ren afslapning på liggestole i sol, dejlig tempereret pool omgivet af palmer, bar og restaurant. Mindre detalje - Man skulle bære badehætte når man var i vandet :) Vi havde en skøn dag, jeg havde bare undervurderet solen MEGET! og blev rød så det brændte.

Nogle dage senere efter mange smerter og en pige der klappede mig hårdt på maven, dér hvor jeg var mest rød, sådan at jeg næsten var ved at kaste op af smerte, blev jeg opfordret af en af mine læreinder til at gå til lægen. Dagen efter var jeg på det franske hospital og da dermatologen så min mave sagde hun øjh... Hun kiggede nærmere på det og jeg endte med at gå derfra med to slags piller, creme og en speciel sæbe til at vaske mig i. Det var vist lidt alvorligere end jeg lige først havde troet.

Da jeg kom hjem fra hospitalet ringede Ha min vejleder og sagde, at hun og to andre kom forbi med frokost til mig. (Det er en skik de har hernede. De passer virkelig på os studerende og kommer forbi med mad når vi er syge. Jeg synes at det er en sød tanke)

Om eftermiddagen tog Marie og jeg ind og fik lavet negle, for at være pæne til dagen efter, hvor det var Open School day i børnehaverne. En dag der blev gået højt op i og blev betragtet som en festdag.

Inde hos spa´en fik jeg manicure og samtidig sad en anden og ordnede mine fødder. Pludselig skar hun mig under foden og fordi det gjorde ondt, flyttede jeg foden i ren refleks så hun skar endnu mere. Det blødte meget og de knækkede derfor en cigaret og lagde tobakken på såret. Jeg krøb sammen i smerte og tårerne trillede ned af kinderne på mig. Da vi var færdige stod jeg ude på Hanoi´s gader og græd og vi besluttede os for at køre hjem. I taxaen fik Selma og Marie overtalt mig til at tage tilbage på hospitalet og få det tjekket. Jeg følte mig så magtesløs og på det tidspunkt var der virkelig langt hjem til Danmark og til ens tryghed. Jeg var meget trist...

På hospitalet fik jeg renset såret med JOD (smertehelvede igen) og fik lagt en forbinding på, så der ikke kom bakterier i såret. En rigtig øv dag!!!

Dagen efter var det open school day i børnehaven og jeg skulle have min nationaldragt på for første gang. Jeg fik mange komplimenter og alle læreinder kom hen og spurgte om jeg var okay, for jeg havde jo været syg dagen før.
Der blev taget en masse billeder af mig og børnene og et fælles billede af klassen.

Efter den store foto seance, blev der optrådt til et kæmpe show vi alle havde gået og øvet på. Alle børn fra børnehaven var samlet, specielt inviterede forældre og nogle gæster udefra overværede det store show. Der blev optrådt med trommedans, indisk inspireret dans, danse med læreinderne, børne engelskeholdet inklusiv Kasper, Mikkel og jeg optrådte med to sange og der var børne underholdning og diverse taler. Alle læreinder var i nationaldragt og børnene som optrådte var i flotte kostumer. Da showet var slut blev alle os danskere bedt om at komme op på scenen og få taget et fælles billede.
Resten af dagen forløb som en normal hverdag i børnehaven.

Da jeg gik hjem om fredagen efter open school day, havde jeg en uges ferie... Denne uge tilbragte jeg i selskab med Selma og Marie, hvor vi tog en tur til Hué og Hoi an.

 Sovebussen på vej til Hué

Vi havde taget de bagerste sæder og der blev heldigvis ikke fyldt op, så vi havde alle fem pladser.

Vi tog afsted mandag aften med en meget hoppende sovebus (pga.deres dårlige veje med mange huller i) fra Hanoi og ankom til Hué ved 10 tiden næste dag. Da vi stod ud af bussen blev vi "overfaldet" af folk fra hotellerne der ville leje os et værelse. Vi gik med én, hvor værelset kun kostede 4 usd.(25 kr.) pr. person. Efter at have pakket lidt ud og skiftet tøj, besluttede vi os for at gå lidt rundt og se byen. Det regnede ret kraftigt, så det første vi gjorde var at købe tre regnslag i forskellige farver, så vi lignede teletubbies og så ellers gå og gå og gå. Da vi kom over på den anden side hvor den forbudte by og kajserpaladset lå, blev vi mødt af en cykeltaxa, der tilbød at køre os rundt og vise os denne del af byen. Han tilkaldte to venner og så blev vi ellers kørt rundt i to timer og så en masse smukke steder.

 Telebubbie et og to går langs med floden i Hué

Floden mellem Hué og Kajserpaladset

 En af portene til den forbudte by

 Ude og køre med cykeltaxa i den forbudte by

 Den forbudte by 

 Ved et i tempel i den forbudte by

 En ruin der står tilbage fra krigen

 En smuk have med mange små detaljer og  kunstværker af forskellig slags vi blev vist i den forbudte by

Vores cykeltaxa guide rundt i den forbudte by 

Vi gik derefter ind i Kajserpaladset og så de gamle dele og ruiner der var tilbage, efter de mange bombninger der har været i landet. Det var en meget speciel stemning over dette sted.

 Det største flagtårn i Vietnam står her i Hué lige ved indgangen til Kajserpaladset.

 En af kajserkåbe 

 En af gangene i kajserpaladset der er ved at blive sat i stand.

 Dette var den smukkeste lille have og hus, da jeg sidst var i Vietnam for 10 år siden. Det er det bestemt ikke mere.

 Kajserpaladset.

En af de ruiner der står tilbage efter de mange bombninger i kajserpaladset.

Herefter gik vi tilbage til vores del af byen.
På et tidspunkt passerede vi en lille café, hvor en mand prøvede at stoppe mig og sige noget til mig og pegede ned mod jorden, men jeg valgte bare at gå videre. Da vi så kom tilbage til hotellet gik det op for mig, hvorfor han havde prøvet at stoppe mig. Mine fødder var helt røde og jeg havde stadig en forbinding om foden efter mit lille "uheld", så han har troet at det blødte helt vildt. Men nej, det var bare mine nye ecco sandaler det smittede helt vildt af med rød overskudfarve fordi de var gennemblødte af regnvejret.

Mine MEGET røde fødder... Var en smule irriteret på ecco og deres sandaler den dag.

Om aftenen gik vi ud og spiste og gik noget mere.
Dagen efter tog vi bussen videre til Hoi an, det tog omkring 4-5 timer, hvilket var en meget smuk tur igennem bjerge, langs med hvide sandstrande og forbi en masse grønne ris marker.
Da vi ankom til Hoi an fandt vi et hotel og gik derefter en tur igennem byen og blev overvældet af de mange skræddere og byens stemning. Til forskel fra Hué var vejret i Hoi an strålende sol og helt vildt varmt, næsten for varmt.
Jeg vil beskrive Hoi an som en turist by, men med smukke gamle gader og en lidt romantisk stemning. En meget fredfyldt by i forhold til vores normale trafikkaos i Hanoi.
Vi gik ind og besøgte flere forskellige skræddere og valgte dem ud, vi ville komme tilbage til dagen efter. Næste morgen gik vi ind til Yaly og bestilte hvad vi gerne ville have lavet. Jeg selv fik lavet en lilla festkjole i silke, blonder og chiffon og efter kun tre fittings havde jeg en skræddersyet perfekt siddende kjole. Der var virkelig mange forskellige stoffer at vælge imellem og det var ikke let. Du kommer ind i en butik og kan vælge næsten lige hvad du vil have lavet af tøj, det er kun din fantasi der sætter grænsen. Det var vildt!!!
Så videre til næste skrædder, hvor vi havde set nogle smukke vinterjakker og jeg havde forelsket mig i en blå meget smuk jakke. Jeg fik lavet en så den passede mig og med nogle små justeringer i forhold til modellen på ginen. Da den var færdig allerede senere på dagen var jeg SÅ lykkelig. Jeg elsker min nye jakke! Det er da lidt fantastik at det ikke tager mere end en halv til en hel dag, at lave noget af det smukkeste tøj jeg har set i mit liv.

Min nye super flotte skræddersyede vinterfrakke. Jeg er SÅ glad for den :)

Vi gik flere ture rundt i byen og fandt også et sted med lidt mere hverdagsagtigt tøj. Hoi an er en dejlig by og jeg håber helt sikkert, at jeg når at komme tilbage inden turen går tilbage til iskolde Danmark.
Dagen efter gik turen tilbage imod Hanoi. Vi tog fra Hoi an kl.14 med en almindelig turistbus og skulle skifte til sovebus i Hué. Vi ventede i to timer og fik at vide at når bussen kom, ville vores stop være det første, hvilket var lidt mærkeligt, for da den kom sad der allerede en masse vietnamesere i bussen. På hjemturen havde vi ét toilet/spise stop og vi satte folk af og på hele vejen og var oppe i små bjerglandsbyer, plus at der var alt for mange med bussen, sådan at der sad folk i midtergangene. Vi ankom først til Hanoi ved 10 tiden næste formiddag, tre timer forsinket. Det var tydeligt at det for chaufføren og hans makker handlede om penge, for hans makker tog imod penge fra folk der stod på og sad med et ret mange til sidst. Og for at tage med disse busser skal man i forvejen have købt en billet. Så ikke den bedste oplevelse, men ellers havde vi en skøn tur og det var dejligt at komme lidt ud af Hanoi´s storbykaos.

I den sidste uges tid har jeg brugt en del tid på at arbejde på vores workshop, som Kasper , Mikkel og jeg skal vise for overlæreinderne, de andre studerende, Lars, udvalgte forældre og ledelsen i børnehaven. Vi har valgt at arbejde med sociale kompetencer, da vi mener at det er noget der godt kunne være lidt mere fokus på. Vi er meget spændte på hvordan de vil tage imod det og om de forstår hvad vi mener.

I fredags var alle A klasserne ude på et vietnamesisk landbrug og plukke forskellige grøntsager og frugter. Det var en dejlig tur, men meget varmt og jeg var træt da vi kom hjem. Vi tog afsted kl.7.30 og var hjemme igen kl.13.30 Vi blev alle hentet af busser der kørte os ca. en time uden for Hanoi centrum til marken. Derefter blev vi kørt hen til en virkelig stor pagode, hvor børnene skulle lære hvordan man beder til Buddha og så var der stillet borde op til os, så vi kunne spise vores frokost. Herefter gik turen tilbage til børnehaven med en masse friske grøntsager og frugter.

På vej med bussen ud til landbruget

Ankomst ved landbruget.

Vi kigger på små spire der senere bliver til lærke grøntsager.

Her står en af dem der ejer stedet og fortæller om bananer.

En bananpalme.

Så plukker vi majs kolber.

 Her plukker og samler vi en frugt fra træerne. Jeg kan ikke huske hvad den hedder, men jeg har smagt den en del gange nu og jeg kan ikke lide den.

Kan du se de mange insekter?

Store lidt sommerfugleagtige insekter. de gør ikke noget

Dagens "fangst" plukket af børnene.

Næste stop pagoden.

Så blev det tid til frokost.

Der var mange trætte børn og voksne på busturen hjem.

Jeg har det godt hernede i Vietnam og jeg kan mærke, at jeg nu er ved at være kommet ind i anden fase. Den første fase "honeymoon fasen" hvor alt er skønt, spændende og nyt er ved at være ovre. Det er blevet en hverdag at være hernede og jeg undre mig over nogen andre ting end i starten. Jeg synes bestemt stadig at det er spændende at være her og lære stadig nye ting. Det er bare på en anden måde.

Det var så lidt om min sidste måneds tid.... Det næste store der skal ske, er at der her den 28. September er Midt autumn festival, hvilket er en festival som er til for børnene. Så skal der igen være fest i børnehaven, hvor vi vist nok skal have vores flotte nationaldragter på. Men mere om det senere.